Vadehavs Tapas

Udskriv opskrift

Til 4 personer

Ingredienser:

1 Røgbakke No. 2/Marsk.
4 skiver tyndt skåret rugbrød.
Vesterhavsost.
Chorizo pølse.
Olivenolie.

Fremgangsmåde:

Opvarm en halv grillstarter.

I mellem tiden deles rugbrødskiverne i halve, som pensles med olie.

Skær vesterhavsosten i skiver.
Chorizopølsen skæres i mindre stykker af ca. 1 x 1 cm.

Læg først en skive vesterhavsost på rugbrødet, hvorpå der lægges flere stykker chorizopølse.

Hæld kullene i den ene side af grillen og en drypbakke i den anden side.

Fjern folien fra røgbakken og placer den direkte oven på kullene.

Placer rugbrødsskiverne på risten oven over drypbakken.

Sæt låget på grillen. Når det begynder, at ryge lukkes spjældet 2/3 i.

Lad rugbrødene røge i 15 – 20 minutter, eller indtil rugbrødet er sprødt og osten delvis smeltet. Såfremt rugbrødet fortsat er blødt kan man give dem direkte varme i nogle sekunder, men hold øje med dem, da de pludselig kan blive sorte.
Tag dem af grillen og køl dem lidt ned til de er lune.
Server dem evt. sammen med lidt røgede grøntsager som peber, squash og auberginer.