Vildtmørbrad med portvinsotto

Udskriv opskrift

Til 4 personer

Ingredienser:

  • 1 - 2 vildtmørbrad.
  • 1 bakke røgsmuld N°2 Marsk eller N°5 Lynghede
  • 3 dl. Perlebyg (kan erstattes af risotto ris)
  • 6 dl. Kalvefond.
  • 1½ dl. portvin.
  • Kogte grønne asparges i mindre stykker eller friske salturt/kveller.
  • Smør.
  • Gulerødder i diverse farver.

Fremgangsmåde:

Vildtmørbrad:
Afpuds mørbraden for sener. fordel briketter i hver side. Brun mørbraden over direkte varme i ca. 3 minutter på hver side. Placer røgbakken i den ene side direkte oven på kullene. Læg vildtmørbraden midt på risten. Sæt låget på. Når det efter et par minutter begynder at ryge, lukkes spjældet næsten helt i. Lad mørbraden røge i ca. 10 - 12 minutter til kernetemperaturen er 61 grader.

Portvinsotto:
Kog perlebyggen i ca. 25 – 30 minutter indtil de er al dente. Tilberedte med lidt bid. Tag låget af gryden og skru lidt op for varmen til medium. Tilsæt ½ – 1 dl. portvin, lad det fordampe og tilsæt en god klat smør og de grønne asparges eller salturt/kveller. Smag til med salt og peber. I stedet for portvin og kalvefond kan vand, hønsefond eller øl bruges.

Gulerødder:
Gulerødderne vendes i olivenolie. Grill dem over direkte varme mens de vendes ofte.

Anretning:
Skær mørbraderne i skiver på tværs og server med grillede rødder og portvinsotto.