Roastbeef m. Yorkshire Pudding & Roast Potatos.

Udskriv opskrift

Til 4 personer

Ingredienser:

Roastbeef:
Smoke:
No. 2 Marsk, No. 5 Lynghede
Ingredienser:
1 roastbeef af ca. 1 kg.
1 gulerod.
1 rødløg.
1 fed hvidløg.
1 dl. rødvin.
Timian stilk.
1 laurbærblad.
Maizena mel.

Yorkshire Pudding:
125 g mel.
2 æg.
3 dl mælk.
Neutral olie eller andefedt.

Roast Potatoes:
Ca. 600 g kartofler.
Friske stilke timian.
2 – 4 fed hvidløg.

Gravy (sovs):
Maizena mel.

Fremgangsmåde:

Roastbeef:
Start med, at tage kødet ud af køleskabet en time før, så det når stuetemperatur.
Sæt en grillstarter over. I mellem tiden drysses kødet med salt og peber.
Når kullene er klar hældes de i hver side af grillen.
Læg en drypbakke i midten med bunden i vejret.
Læg en anden ovenpå med gulerod, hvidløg, rødløg, timianstilk, laurbærblad og rødvin i.

Fjern folien fra Smoke It All røgbakken og placer den i ene side direkte oven på kullene.
Placer roastbeefen over drypbakken i midten af grillen.
Sæt låget på grillen. Når det begynder, at ryge lukkes spjældet 2/3 i.

Når det er holdt op med, at ryge fjernes røgbakken og spjældet åbnes helt op igen.
Roastbeefen skal have ca. 40 - 50 minutter, med en kernetemperatur på 58 grader for rød. Tag kødet af grillen og læg bagepapir og et viskestykke over for, at holde den lun. Den væde den afgiver hældes i sovsen.

Yorkshire Pudding:
Si melet i en skål. Kom æggene i, som piskes sammen til en ensartet masse.
Dernæst hældes mælken langsomt i mens der piskes indtil massen bliver tyk flydende, som en pandekagedej. Sæt film over og stil det i køleskabet i 30 - 60 minutter. Hæld 3 - 5 mm olie i hver af muffinbageplade eller andre forme. Formene sættes i en 200 grader varm ovn.
Når formene er rygende varme tages de ud og dejen fordeles i formene. Hæld ca. 2/3 op til kanten, da dejen vokser ud over formen.
Bag dem i 20 - 30 minutter til de har en gylden og sprød skorpe.
OBS. Åbn ikke ovnlågen de første 20 minutter.

Roast Potatoes:
Skræl kartoflerne og halver de, hvorefter de koges.
Når de er kogt ridses de med en gaffel, så de får en ru overflade.
Kom kartoflerne i et ildfast fad, hvor de drysses med olivenolie, salt, timian og hvidløg.
Bag dem i ovnen i ca. 30 - 40 minutter til de er gyldne.

Gravy (sovs):
Væden og grøntsagerne fra drypbakken kommes i en gryde som koges op.
Blend det hele og si det. Lav evt. en Maizena blanding, som kommes i for, at tykne den.
Hæld væden fra roastbeefen i saucen for yderligere smag.
Smag til med salt og peber.