Oksefilet eller Oksetyndsteg.

Udskriv opskrift

Til 4 personer

Ingredienser:

En bakke røgsmuld No. 2/Marsk eller No. 5/Lynghede.
1 Oksefilet eller Oksetyndsteg af ca. 1 kg.
Olivenolie.
Ønskede krydderurter f.eks. timian.
Salt og peber.

Fremgangsmåde:

Afpuds kødet for evt. sener og rids den, såfremt den har en fedtkant.
Pensl den med lidt olivenolie og drys med salt og peber og evt. krydderurter.
Sæt en hel grillstarter over.
Hæld kullene i hver sin side af grillen.
Placer røgbakken i den ene side direkte oven på kullene.
Placer fileten eller tyndstegen midt på risten med en drypbakke under.
Sæt låget på grillen. Når det begynder, at ryge lukkes spjældet 2/3 i.
Når det er holdt med, at ryge fjernes røgbakken.

Kødet skal have ca. 45 – 55 minutter, og en kernetemperatur på ca. 58 grader, hvor den er rød.

Lad kødet hvile i ca. 15 minutter, hvorefter den skæres i tynde skiver.
Serveres evt. med Hokkaido Salat og Perlespelt m. svampe - Find opskrifterne på disse under tilbehør.