Mortens Berberiandebryster m. Sprøde Kartofler, Rodfrugter & Sauce

Udskriv opskrift

Til 4 personer

Ingredienser:

Røgbakke variant no. 1/Vadehav, No. 3/Skovbund, No. 5/Lynghede, No. 9/Gadekær eller No. 10/Ådal.

And:
4 Andebryster
ANBEFALING: Har du mod på det - Så prøv at anvende vores helt specielle Anderub - Find opskriften her under temaet Mortens Aften.

Kartofler:
8 Bagekartofler
Kviste frisk timian.
Olivenolie
Smør

Rodfrugter:
8 Rødbeder.
1 Knoldselleri.
10-12 gulerødder.
3-4 æbler.

Sovs:
Andefedt eller fond fra en and.
Fløde.
Maizena.

Fremgangsmåde:

Andebryster:
Rids andebrysterne i tern.
Krydder med salt og peber - Eller følg opskriften for Ande Rub.
Når kullene er klar og hældt i begge sider, placeres røgbakken i den ene side direkte ovenpå kullene.
Andebrysterne lægges midt på risten. Sæt låget på. Når det efter et par minutter begynder, at ryge lukkes spjældet næsten helt i.
Lad andebrysterne røge i ca. 20 - 30 minutter eller til kernetemperaturen er 70 grader for Rosa.

Lad dem hvile i 10 minutter inden de skæres ud i tynde skiver.

Rodfrugter:
Skræl rodfrugterne og skær dem i aflange stænger f.eks. 2 x 4 cm.
Vend dem olivenolie og drys med salt og peber og timian.
Bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 45 minutter.

Sprøde kartofler (Pommes Fondante):
Skræl kartoflerne og skær dem i firkanter af ca. 2 x 4 cm, alt afhængig af størrelsen på dem.
Sauter/steg dem på en pande i olie og smør til de er gyldne på alle sider.
Kom dem i et fad og hæld olie over.
Læg en masse frisk timian kviste mellem.
Bag dem i ovnen i ca. 30 – 40 minutter ved 180 grader.

Sovs:
Varm andefedtet eller andefonden op. Tilsæt lidt fløde, og en jævning af Maizena med og vand til den opnår den ønskede tykkelse.