Hokkaido Suppe

Udskriv opskrift

Til 4 personer

Ingredienser:

1 stk. røgbakke No. 3/Skovbund
1 stk. Hokkaido
2 – 3 groftskårne løg.
1/4 kvart groftskåret knoldselleri.
3 fed hvidløg.
1 hakket frisk ingefær af ca. 2 x 2 cm.
Frisk hakket timian.
Frisk hakket koriander.
½ liter vand.
1 liter grøntsagsfond eller hønsefond.
Olivenolie.
10 skiver bacon eller fanøskinke skåret i tern.

Fremgangsmåde:

Opvarm en 2/3 grillstarter.

I mellemtiden skæres Hokaidoen midt over. Fjern kernerne med en ske.
Hæld kullene i den ene side af grillen og en drypbakke i den anden side. Fjern folien fra røgbakken og placer den direkte oven på kullene.

Placer hokkaidoen over drypbakken.

Sæt låget på grillen. Når det begynder, at ryge lukkes spjældet 2/3 i.

Lad hokkaidoen røge i ca. 20 minutter.

Skær hokkaidoen i grove tern. Lad skrællen side på, da den afgiver smag og er sund.

Svits hvidløg og ingefær i olivenolie i ca. 3 minutter ved middel varme. Tilsæt hokkaido, løg og knoldselleri, lad det svitse i 5 minutter, hvorefter vand og fond hældes ved. Lad det simre ved svag varme i en time, hvorefter det hele blendes med en stavblender. Smag til med timian, salt og peber.

Svits fanøskinken i lidt olie på en pande.
Hæld suppen i en dyb tallerken. Drys fanøskinke rundt og kom hakket koriander i midten. Server med godt brød og evt. lidt creme fraiche til.